HEJWHY ME?

Det skal være sjovt og rart at få taget et portræt. Selve oplevelsen sætter sig i billedet – derfor handler det for mig altid om tillid og tryghed.

Jeg guider dig igennem processen og hjælper med at skabe en stemning, hvor du kan være dig selv. Når du slapper af, kommer dit sande udtryk frem – og så får du netop det billede, du kom for.

Jeg arbejder ud fra mine værdier:

livssyn · nysgerrighed · menneskelighed · sårbarhed
livserfaring · mod · empati · leg

HUSK!
Din booking er først gældende når vi har talt sammen og klarlagt opgaven, stemningen og udtrykkene for billederne.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Kontakt mig på:

M: hej@rawimages.dk

Eller brug min bookingformular

BOOK AFTALE

MIN HISTORIE

Tilbage i 2002, på en rejse til Thailand og Singapore, købte jeg mit første kamera – et lille kompakt Olympus. Ligesom mange andre ville jeg bare dokumentere ferien og skabe minder at se tilbage på.

Da jeg to år senere rejste til Bali, fulgte kameraet naturligvis med. Blandt de mange billeder jeg tog, var der ét, som satte noget i gang i mig. Det var ikke perfekt, men bedre end de andre – og vigtigst af alt, det vækkede en nysgerrighed. Som om historien i billedet ikke var færdig, selv efter jeg havde set det. Et lille frø blev plantet i mig.

I 2006 fik jeg mit første spejlreflekskamera og et makroobjektiv. Det blev begyndelsen på min rejse som fotograf. Jeg fandt hurtigt mit formsprog i mødet med de små detaljer, og mit kamera og jeg udviklede os side om side.

Mit makro er stadig mit yndlingsobjektiv, og det styrker min fortælling om at se detaljerne, at gå tæt på – for kigger man nøje, er der skønhed gemt overalt.

Dette er min historie.

error: